MSØ – Sommerudstillingen Masnedøfort

Velkommen på fortet!

MSØ24 – Sommerudstillingen Masnedøfort
åbner med fernisering lørdag 22. juni 2024 kl. 14-18 og kan ses til og med søndag 4. august. I år har sommerudstillingen et TEMA: KROP. Dvs. at kunstnerne viser værker med tydelig reference til temaet.

MSØ24 præsenterer professionelle kunstnere fra regionen omkring Masnedø samt gæstekunstnere fra det øvrige Danmark og udlandet.

På fortets førstesal vises i år en jureret udstilling med kunstnere fra KKS – Kvindelige Kunstneres Samfund under overskriften Krop & Croquis.

I udstillingsperioden afholdes flere events, bl.a. en række workshops med croquistegning. Følg med her på hjemmesiden og på Facebook, når vi offentliggør datoer m.m.

Årets plakat er tegnet og designet af Lars Pryds.

Historien bag

Hvert år siden 1997 (bortset fra corona-ramte 2020) har der været afholdt Sommerudstilling i Masnedøfort.

Masnedøfort er et såkaldt “kasemateret betonfort” og blev opført i årene 1912–15 for at sikre forbindelsen mellem Sjælland og den Lolland-Falsterske øgruppe.

Læs mere om Masnedøfort her
– og om Sommerudstillingerne her

 

Masnedøfort, februar 2019. Foto: Lars Pryds