Fredag 02. august 2019 kl. 15-17
Susanne Thea & Malinovsky spiller og synger egne melodier komponeret til digte af Oscar Wilde og H.C. Andersen.
Susanne Thea: Sang
Bent Malinovsky: Dobro
De danske musikere Susanne Thea & Malinovsky har opnået international opmærksomhed og har afholdt koncerter på museer, gallerier og koncert ventures i USA, Canada, Frankrig, Tyskland, Irland, Sverige og Åland.
Deres unikke musik med rødder i blues, country og salsa, lyden af Susanne Theas særegen, genkendelige og passionerede vokal til smukke klange fra Dobroen, som spilles af Bent Malinovsky, omformer og udfører sangteksterne af Oscar Wilde, Hans Christian Andersen og Susanne Thea.
En koncertoplevelse som rører din sjæl, hjerteblod og Susannes historier bringer smil på læben.
Gratis adgang, når der er betalt entré til Sommerudstillingen.
Lørdag 03. august 2019 kl. 15 – 17
Zier Romme Larsen, Jacob Fischer og Felix Moseholm spiller Nat King Cole og Oscar Peterson
Jacob Fischer: Guitar
Zier Romme Larsen: Piano
Felix Moseholm: Bas
Jacob Fischer har samlet en superb storsvingende trio med nogle af de helt unge kæmpetalenter der stormer frem på jazzscenen i disse år.
Zier Romme Larsen er opvokset i Eskilstrup på Falster, og hans Oscar Peterson-inspirerede klaverspil er virkelig en oplevelse ud over det sædvanlige.
Bare 18-årige Felix Moseholm er et kæmpetalent på kontrabssen og viderefører den stolte arv fra NHØP. Han er hjemme i Danmark på “sommerferie” fra sine studier på den berømte Juillard School of Music i New York.
Sammen med Jacob Fischer – “jazzguitarens evigt unge, grand old man”, som en avis skrev for nylig – vil de spille evergreens i den på én gang elegante og hårdt swingende jazztriostil, som man kender den fra Nat King Cole og Oscar Petersons trioer med netop denne besætning.
Gratis adgang, når der er betalt entré til Sommerudstillingen.
Søndag 04. august 2019 kl. 15 – 17
Bjarke Falgren, Jacob Fischer og Matthias Petri spiller Django-klassikere og sigøjnerjazz
Bjarke Falgren: Violin
Jacob Fischer: Guitar
Matthias Petri: Bas
Violintroldmanden Bjarke Falgren fra Næstved er for nogle år siden flyttet tilbage til byen og er et stort aktiv for det lokale musikliv. Her skal vi møde ham i en rigtig stringswing gruppe, en trio med næsten samme besætning som den berømte “hot club de France”. Guitaristen Jacob Fischer vil folde sig ud i sit mest Django Reinhardt-inspirerede hjørne, og Bjarke Falgren finder inspirationen fra Stephane Grapelli og Svend Asmussen frem. Matthias Petri er en formidabel ankermand på bassen og er netop er vendt hjem til Danmark, fuld af inspiration efter to år i jazzens mekka: New York. Sammen kaster de sig ud i Django-klassikere blandet med egne påfund udi sigøjnerjazzen.
Gratis adgang, når der er betalt entré til Sommerudstillingen.